Hvad er ÅOP?

Der er mange som spørger sig: Hvad er ÅOP. Og det er meget vigtigt at vide, hvis man skal låne penge, da ÅOP står for årlige omkostninger i procent og dermed viser de årlige omkostninger, man har ved et nyt lån i forhold til det beløb man får i hånden.

Alle omkostninger i lånets løbetid og ved oprettelsen som f.eks. stiftelsesomkostninger, renter og løbende gebyrer indregnes i ÅOP. Det vil sige at ÅOP er den samlede pris for lånet udtrykt i procent pr. år af det udbetalte beløb.

Med ÅOP kan man sammenligne lån og kreditter fra de forskellige lånefirmaer, banker og finansierings selskaber. Man skal være opmærksom på, at man kun kan sammenligne ÅOP, når lånets størrelse og lånets løbetid er ens.

Ifølge Kreditaftaleloven har man dog kun pligt til at oplyse ÅOP før skat. Men det er dog ikke den reelle pris der betales, idet beregningen ikke tager højde for skattefradrag. Derfor er det ÅOP efter skat, som er den eneste reelle måleenhed, der giver kunderne den rette information, hvis man skal orientere sig på lånemarkedet.

Det er værd at bemærke at ved løbetid under 2 år, skal man selv indberette stiftelsesprovision til SKAT for at få fradrag.

© 2017. Forbrugslaan.com er reklamefinansieret og indholdet er kommercielt. Sammenligninger er kun af udvalgte firmaer og produkter.
Der tages forbehold for tastefejl og ændringer i priser, vilkår, tilbud mv. Alle oplysninger må kun anses som vejledende og aldrig endelige.